Nu, i 2026, har vi igen både ressourcer og fokus til at blive certificeret. Certifikatet har siden skiftet navn og hedder nu DGI Safe.
Vi har valgt at blive certificeret som DGI Safe‑forening, fordi det betyder, at du som gymnast eller forælder kan være helt tryg ved, at vores instruktører er kvalificerede og passer godt på dig eller dit barn.
For at opnå certificeringen har vi gennemgået et grundigt eftersyn af foreningen og vores sikkerhedsprocedurer. Alle instruktører skal være certificeret inden for springsikkerhed, og nye trænere følger en fast og tydelig onboarding‑procedure. Derudover gennemgår vi hvert år vores redskaber for at sikre, at alt er sikkert og i god stand.
Som medlem kan du derfor forvente trygge træningsrammer, løbende opdaterede sikkerhedsprocedurer og instruktører med den nyeste viden om springsikkerhed.
Vi glæder os til at tage imod dig eller dit barn i et sikkert miljø, hvor der er plads til udvikling, læring og masser af sjov.
Har du spørgsmål til vores springsikkerhed eller ønsker du at høre mere om vores træningstilbud, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Læs mere om at være en springsikker forening her